Find hestSælg hest
Next Equine
Opret profil

Handelsbetingelser

Sidst opdateret: 29. juli 2026

Velkommen til Next Equine. Ved at tilgå eller bruge vores platform accepterer du at være bundet af følgende handelsbetingelser. Læs dem venligst grundigt igennem, da de definerer dine rettigheder og begrænser vores ansvar.

1. Brugerkonto og adfærd

  • Én konto pr. person: Hver bruger må kun oprette én gratis profil. Systematisk oprettelse af flere profiler for at omgå begrænsninger (f.eks. på AI-spørgsmål) betragtes som misbrug og medfører øjeblikkelig udelukkelse.
  • Korrekt identitet: Profiloplysninger skal afspejle din reelle identitet. Brug af pseudonymer til svindel eller anonym chikanerende adfærd er strengt forbudt.
  • Ansvar for login: Du er personlig ansvarlig for at holde dine loginoplysninger fortrolige.
  • Beskeder mellem brugere: Når du bruger vores beskedfunktion til at kontakte en køber eller sælger, forventer vi en respektfuld tone — chikane, trusler og spam er ikke tilladt og kan medføre udelukkelse fra platformen. Du kan anmelde en bruger direkte fra en samtale; det giver vores administratorer mulighed for at gennemgå den pågældende samtale som led i moderationen. Du kan også blokere en anden bruger, så du ikke længere modtager beskeder fra dem — bemærk at en blokering kun gælder på platformen og ikke er en garanti mod kontakt via andre kanaler.

2. Rettigheder til indhold (Billeder & Video)

Når du uploader indhold (fotos, videoer, tekst) til Next Equine, beholder du alle dine rettigheder, men du giver os en verdensomspændende, gratis og overdragelig licens til at bruge materialet.

  • Markedsføring: Vi må bruge dine hestebilleder og videoer til at promovere platformen på sociale medier (Instagram, Facebook, TikTok) og i nyhedsbreve. Dette gælder også efter annoncen er udløbet.
  • Rettighedshaver: Du garanterer, at du har rettighederne til det indhold, du uploader, og at det ikke krænker tredjeparts ophavsret.

3. Regler for annoncering

Alle annoncer gennemgås manuelt af vores team inden publicering. For at sikre kvaliteten på platformen stiller vi følgende krav:

3.1 Krav til billeder og video

  • Minimum 3 billeder eller videoer: Din annonce skal indeholde mindst 3 billeder og/eller videoer af hesten.
  • Kvalitet: Billeder skal være tydelige, velbelyste og i god opløsning. Slørede, mørke eller pixelerede billeder medfører afvisning.
  • Hesten skal være tydelig: Billederne skal vise hesten tydeligt fra relevante vinkler. Billeder udelukkende bagfra eller på lang afstand accepteres ikke.
  • Vandmærker: Billeder med vandmærker fra andre hjemmesider accepteres ikke. Sælgerens eget logo eller branding er tilladt.
  • Ingen manipulation: AI-genererede, kraftigt redigerede eller misvisende billeder medfører øjeblikkelig afvisning og potentiel udelukkelse.
  • Match med pas: Billederne skal matche hestens signalement som beskrevet i passet.

3.2 Krav til hestepas

  • Pasbillede påkrævet: Et tydeligt billede af hestens pas skal uploades.
  • Læseligt: Passet skal være læseligt – alle relevante informationer skal kunne aflæses.
  • ID-nummer synligt: Hestens UELN/ID-nummer skal være tydeligt synligt.
  • Data skal matche: Oplysninger i passet skal stemme overens med annoncens indhold (race, farve, alder osv.).

3.3 Krav til beskrivelse og pris

  • Uddybende beskrivelse: Beskrivelsen skal være informativ og give et realistisk billede af hesten. Korte eller intetsigende beskrivelser afvises.
  • Ingen stødende indhold: Beskrivelser med stødende, diskriminerende eller upassende sprog accepteres ikke.
  • Realistisk pris: Prisen skal afspejle hestens reelle værdi. Urealistisk lave priser (ofte et tegn på svindel) medfører ekstra kontrol eller afvisning.

3.4 Yderligere regler

  • Manuel Validering: Next Equine foretager redaktionel kontrol af alle annoncer. Vi forbeholder os retten til at afvise eller arkivere annoncer, der ikke lever op til platformens kvalitetskrav eller sikkerhedsstandarder.
  • Teknisk Verificering: For at bekæmpe svindel indsamler og analyserer vi teknisk metadata, herunder IP-adresse, browser-fingeraftryk og lokationsdata (GPS). Enhver bevidst manipulation med disse data (f.eks. via VPN med henblik på at skjule sin reelle lokation) betragtes som et groft brud på betingelserne og medfører øjeblikkelig udelukkelse uden refusion.
  • Dokumentationskontrol: Vi bruger AI og manuel gennemgang til at validere hestepas og identitetspapirer. Ved mistanke om dokumentfalsk gemmes materialet i 5 år som bevismateriale til myndighederne.
  • Ingen genbrug (Recycling): En eksisterende annonce må ikke ændres til en helt ny hest. Ét hesteliv = én annonce.
  • Identitets- og telefonverificering: Som led i vores sikkerhedsprocedure kan vi kræve, at du verificerer din identitet via pas/ID (Stripe Identity) og dit telefonnummer (Twilio). Manglende verificering kan medfører begrænsninger eller udelukkelse fra platformen.
Bemærk: Annoncer der afvises på grund af ovenstående krav kan genindsendes, når problemerne er udbedret. Gentagne afvisninger eller forsøg på svindel kan medføre permanent udelukkelse fra platformen.

4. Next Equine som platform (Intermediær)

Next Equine er udelukkende en teknologisk platform, der formidler kontakt. Next Equine er ikke part i selve købsaftalen mellem brugerne.

  • Vi garanterer ikke for den faktiske sundhed, stand eller lovlighed af de annoncerede heste.
  • Ethvert krav som følge af en handel skal rettes direkte mod modparten og ikke Next Equine.
  • Eksterne links: Platformen indeholder links til tredjepartshjemmesider (f.eks. i "Equine Insights"). Next Equine er ikke ansvarlig for indhold, privatlivspolitik eller sikkerhed på disse eksterne sider.
  • Next Equine påtager sig intet ansvar for tab forårsaget af svigagtige, vildledende eller urigtige oplysninger fra andre brugere — uanset om brugeren er verificeret eller ej.

5. AI-ansvarsfraskrivelse

VIGTIGT: Next Equine benytter kunstig intelligens (AI). AI-genererede svar og analyser er kun vejledende.

  • AI-resultater kan indeholde fejl eller unøjagtigheder.
  • Resultater fra EquineChat er AI-genereret vejledning og udgør ikke professionel juridisk rådgivning. Søg altid en advokat ved tvivl.
  • Equine Insights: Nyhedsresuméer er AI-genererede baseret på eksterne kilder. Vi garanterer ikke for korrektheden af det oprindelige indhold eller AI-resuméet.
  • Vi fraskriver os ethvert ansvar for tab baseret på AI-genereret indhold.

6. Abonnementer og Betaling

Vi tilbyder Basis (gratis), Premium og Exclusive pakker. Løbende abonnement som betalingsform er midlertidigt sat på pause og tilbydes ikke til nye brugere — enkeltkøb af Premium/Exclusive pr. annonce er fortsat muligt. Har du allerede et aktivt abonnement, administreres det fortsat efter vilkårene nedenfor, indtil det udløber eller opsiges. Alle priser er inkl. moms medmindre andet er angivet.

  • Opsigelse: Abonnementer kan opsiges til udgangen af en faktureringsperiode direkte via dine profilindstillinger.
  • Betaling ved godkendelse: Ved køb af enkeltannoncer (Premium/Exclusive) reserveres beløbet på dit kort ved oprettelse. Beløbet trækkes først endeligt, når din annonce manuelt er godkendt af vores team. Afvises annoncen, annulleres reservationen, og du betaler intet.
  • Betalingsfejl: Ved manglende betaling forbeholder vi os retten til at deaktivere adgang til betalte features øjeblikkeligt.

7. Fortrydelsesret ved digitalt indhold

Som udgangspunkt har du 14 dages fortrydelsesret. For Next Equine' ydelser gælder dog følgende regler i overensstemmelse med Forbrugeraftalelovens undtagelser for digitalt indhold:

  • Samtykke til levering: Ved køb af digitale ydelser (enkeltanalyser, annoncepakker eller abonnementer) giver du dit udtrykkelige samtykke til, at leveringen af det digitale indhold påbegyndes med det samme.
  • Bortfald af fortrydelsesret: Du anerkender og accepterer hermed, at din 14-dages fortrydelsesret bortfalder i det øjeblik, du tager ydelsen i brug. Ved brug forstås f.eks. at du foretager en AI-scanning, benytter digitale vejledningsværktøjer eller tilgår informationer forbeholdt betalende brugere.
  • Abonnementer: For brugere med et eksisterende abonnement gælder: Da adgangen til vores digitale infrastruktur leveres øjeblikkeligt ved aktivering, kan du ikke kræve refusion for en påbegyndt abonnementsperiode, når du har taget tjenesten i brug. Du kan dog til enhver tid opsige dit abonnement til udgangen af den aktuelle betalte periode.
  • Hvis du ikke har brugt ydelsen: Har du købt en ydelse ved en fejl, og har du endnu ikke taget den i brug, kan du fortryde inden for 14 dage ved at kontakte os på .

8. Generel ansvarsbegrænsning

Next Equine kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller tab af data. Vores samlede erstatningsansvar kan aldrig overstige det beløb, du har betalt til os de seneste 12 måneder.

9. Sletning af konto

Du kan til enhver tid anmode om sletning af din konto via indstillingerne. For at beskytte platformen mod svindel og muliggøre eventuel efterforskning af nylige aktiviteter, gælder følgende:

  • 30 dages karantæne: Din profil deaktiveres med det samme, men dine data slettes først permanent efter 30 dage.
  • Juridisk opbevaring: Hvis en konto er sat under efterforskning for misbrug eller svindel, kan beviser gemmes i op til 5 år, uanset anmodning om sletning.
  • Bogføring: Information relateret til finansielle transaktioner og købte ydelser gemmes i 5 år jf. Bogføringsloven.

11. Skuffesalg / Køberformidling

Som en del af vores service tilbyder Next Equine en formidlingstjeneste ("Skuffesalg"), hvor vi forsøger at matche sælgere med potentielle købere fra vores netværk, uden at hesten annonceres offentligt. Følgende vilkår gælder specifikt for denne service.

11.1 Formidlingsrollen

  • Kun kontaktformidling: Next Equine er udelukkende formidler af kontakt. Vi videreformidler sælgerens oplysninger til relevante købere i vores netværk efter eget skøn.
  • Ikke part i handlen: Next Equine er på intet tidspunkt part i en eventuel købsaftale. Enhver handel indgås direkte og udelukkende mellem sælger og køber.
  • Ingen garanti: Vi bestræber os på at finde egnede købere, men garanterer ikke, at en henvendelse fører til kontakt, fremvisning eller salg.

11.2 Sælgers ansvar

  • Korrekte oplysninger: Sælger er ansvarlig for, at alle oplysninger om hesten (alder, niveau, sundhedsstatus, ejerforhold mv.) er korrekte og fyldestgørende.
  • Lovligt salg: Sælger bekræfter at have fuld ret til at sælge hesten, og at hesten ikke er behæftet med pant, tilbageholdelsesret eller tredjepartsrettigheder.
  • Dyrlægeundersøgelse: Det er sælgers og købers eget ansvar at aftale og bekoste en eventuel handelsundersøgelse hos dyrlæge inden en handel afsluttes. Next Equine anbefaler altid en godkendt handelsundersøgelse og kan give vejledende råd om processen — disse råd er dog alene vejledende og udgør ikke professionel veterinær rådgivning.

11.3 Vejledende rådgivning, kontrakt og juridisk bistand

  • Vejledende anbefalinger: Next Equine kan i forbindelse med formidlingen give vejledende anbefalinger om f.eks. handelsforløb, kontraktpunkter eller hestehandel generelt. Sådanne anbefalinger bygger på erfaring og god praksis, men udgør ikke professionel juridisk, veterinær eller finansiel rådgivning, og Next Equine påtager sig intet ansvar for beslutninger truffet på baggrund heraf.
  • Kontrakt: Next Equine udarbejder, leverer eller godkender ikke købekontrakter. Parterne er selv ansvarlige for at indgå en skriftlig aftale, der regulerer købspris, mangelsansvar, leveringstidspunkt og risikoens overgang.
  • Juridisk rådgivning: Next Equine yder ikke professionel juridisk rådgivning. Vi anbefaler, at parterne søger uafhængig juridisk bistand inden underskrivelse af aftaler.

11.4 Formidlingsvilkår

  • Gratis at bruge: Det er altid gratis at registrere sig og benytte Skuffesalg-tjenesten. Next Equine opkræver ingen forudgående betaling for formidling.
  • Formidlingshonorar ved salg: Ved gennemført salg opkræver Next Equine et formidlingshonorar på 5% af den aftalte salgspris, afrundet opad til nærmeste hele 1.000 kr. (eller tilsvarende i EUR). Honoraret forfalder ved indgåelse af endelig aftale mellem sælger og køber.
  • Ingen honorar uden salg: Hvis formidlingen ikke resulterer i et gennemført salg, betaler sælger intet.
  • Ingen omkostninger uden accept: Sælger pålægges aldrig omkostninger uden forudgående skriftlig accept af de konkrete vilkår.

11.5 Ansvarsfraskrivelse

  • Next Equine fraskriver sig ethvert ansvar for hestens sundhed, stand, ydeevne, lovlighed eller værdi.
  • Vi er ikke ansvarlige for tab, skader eller tvister, der måtte opstå som følge af en handel formidlet via Skuffesalg — herunder, men ikke begrænset til, mangler ved hesten, kontraktbrud, manglende betaling eller uoverensstemmelser mellem parterne.
  • Klager og krav skal rettes direkte mod modparten i handlen og ikke mod Next Equine.

11.6 Behandling af personoplysninger

  • Formål: Kontaktoplysninger indsamlet via Skuffesalg-formularen bruges udelukkende til at formidle kontakt til relevante købere i vores netværk og behandles i overensstemmelse med vores persondatapolitik.
  • Ingen videresalg: Vi videresælger ikke dine personoplysninger til tredjepart og deler dem kun med potentielle købere som led i formidlingsprocessen.

11.7 Købers registrering og forventninger

  • Ikke-bindende registrering: Indsendelse af søgeformularen på vores Skuffesalg-side er ikke et købstilbud, en reservation eller en bindende aftale. Det er alene en udtrykt interesse i at blive kontaktet, hvis en hest der matcher dine kriterier bliver tilgængelig.
  • Ingen kontaktgaranti: Next Equine garanterer ikke, at du som køber vil blive kontaktet. En registrering afhænger af, at en hest i vores netværk matcher de angivne kriterier, og at sælger ønsker at blive formidlet videre til den pågældende køber.
  • Ingen eksklusivitet: Flere købere kan have registreret sig med lignende kriterier. Next Equine kan kontakte flere interesserede parter i forbindelse med den samme hest. En registrering giver ikke fortrinsret, eksklusivitet eller en forpligtelse fra sælger.
  • Købers eget ansvar: Uanset kontakt formidlet via Next Equine er det altid købers eget ansvar at foretage en selvstændig vurdering af hesten — herunder at indhente veterinær rådgivning, gennemgå sundhedsdokumenter og sikre sig hestens juridiske status (ejendomsforhold, eventuel pantsætning mv.) inden indgåelse af en aftale.
  • Ingen handelspligt: Hverken køber eller sælger er forpligtet til at indgå en handel som følge af en formidlet kontakt. Al videre dialog og eventuel aftaleindgåelse er alene parternes eget ansvar og sker uden Next Equines medvirken.
  • Tilbagetrækning: En køber kan til enhver tid anmode om sletning af sine registrerede søgekriterier ved at kontakte Next Equine. Oplysningerne slettes senest inden 30 dage fra anmodningens modtagelse.

10. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem brugeren og Next Equine skal afgøres efter dansk ret ved Københavns Byret.

© 2026 Next Equine. Alle rettigheder forbeholdes

VÆR MED TIL AT SKABE ET MODERNE HESTEMARKED

Opret en gratis profil og få adgang til professionel annoncering, AI-rådgivning og et verificeret hestemarked.

Ved at oprette en profil accepterer du vores Handelsbetingelser og Privatlivspolitik.

Next Equine
Copenhagen
DK

Vi bygger fremtidens digitale infrastruktur for et sikrere og mere moderne hestemarked.

Om os

  • Om platformen
  • Founderen bag
  • Kontakt
  • FAQ
  • Priser
  • Sikkerhed

Heste til salg

  • Ponyer til salg
  • Dressurheste til salg
  • Springheste til salg
  • Military heste til salg
  • Islandske heste til salg

Services

  • Adgang til skuffesalg
  • Sælg via skuffesalg
  • Søgeagent

Følg os på

© 2026 Next Equine. Alle rettigheder forbeholdes.

PrivatlivspolitikHandelsbetingelserCookiepolitikImpressum